Dagens gang

Du kan se vores skema 16/17 her (.PDF)

Morgen til stenen

Hver morgen skal vi alle ud til stenen inden morgenmad. Hvis det er mørkt udenfor, så skal vi have vest på. Turen ud til stenen er en lille kilometer. Alle skal være derude senest 7.20. Der er en vagtlærer, som er derude for at krydser dem af, der er der. Derefter går alle tilbage for at spise morgenmad i spisesalen.

Morgenmad
Vi spiser morgenmad, når vi kommer hjem fra stenen. Der er altid boller eller franskbrød. Nogle gange er der havregrød eller øllebrød. Man kan også få morgenmadsprodukter med mælk eller yoghurt. Der er meddelelser fra vagtlæreren kl. 7.40. Derefter går alle på sit værelse.

Morgentjek
Vi skal gå direkte på værelset kl. 7.40 efter morgenmaden.
Her skal der ryddes op, redde seng, tømme vores skraldespand, feje gulvet og lufte ud. Ud over det gør vi os klar til dagen – børster tænder og pakker taske til dagens første timer. Man skal være på sit eget værelse inden vi går til morgenmøde i foredragssalen kl. 8.00.

Morgenmøde
Kl. 8.00 går vi i foredragssalen. Først synger vi en sang fra vores sangbog og den lærer der står for morgenmøde fortæller og får at vide, hvis der sker noget specielt den dag og hvis der er nogen, der har noget alle elever og lærerne skal høre. Der er også en lærer, der fortæller noget.

Formiddagstimer
Efter morgenmødet går vi over til time, fra 8.25-9.45. Det er forskelligt, hvad vi har, nogle gange er det dansk, valgfag, idræt eller engelsk.

Formiddagspause
I formiddagspausen kan man gå ned i undergrunden og få en forfriskning. Man kan rugbrød, boller, frugt, te, kaffe og vand. Det er lige til at tage lidt af sulten, hvis man ikke fik nok morgenmad.

Formiddagstimer
Efter formiddagspause har vi to timer efter hinanden, 10.15-12.15. Det kan være fx matematik eller dansk.

Middagspause
Klokken 12.15 til ca. 12.30 spiser vi middagsmad, og derefter er der meddelelser. Efter vi har spist, kan vi gå rundt på gangene, hygge på værelset eller tage et spil pool indtil 13.30, hvor vi har timer igen.

Eftermiddagstimer
Nogle dage har vi matematik over middag, andre dage valgfag og kontaktgruppetime. Timerne slutter imellem 15.20 og 16.15

Eftermiddagskaffe
Eftermiddagskaffe får vi, når vi får fri fra timerne. Nogle gange får vi kage eller frugt og rugbrød eller knækbrød.

Fritid
I fritiden kan man ligge i hyggekrogen og se film, snakke eller bare slappe af. Man kan gå ned i hallen og dyrke noget sport eller styrketræne i gl.gymnastiksal. Hvis vejret er til det, kan man også gå udenfor og lave noget aktivt – spille fodbold, street basket eller køre motocross.

Man kan også gå ned i et af værkstederne som fx musik, motor, træværksted, tekstil og mange andre. Vi har også en å, man kan gå ned til og fiske eller sejle i kano. Hvis man bare gerne vil være lidt sig selv, kan man også bare gå ind på værelset. Hvis man lige trænger til lidt mere luft, kan man også cykle eller gå sig en tur op til Fårup, hvor man kan tage til købmanden.

Aftensmad
De elever der står for at lave aftensmaden, skal mødes nede i køkkenet kl. 17.30. Kl. 18.00 kan man gå ned og få noget at spise. Kl. 18.15 er der meddelelser og der skal man være dernede. Herefter må man gå fra bordet.

Lektietime
Lige efter aftensmad er der lektietime. Den varer fra 18.45-19.30. I lektietimen kan man få hjælp til at lave sine lektier. I lektietimen er der mindst en lærer, som kan hjælpe. Lektietimen varer 45 minutter. Man kan få hjælp til sine lektier i lektiecafeen i den gamle hyggekrog ved skolens bibliotek. Hvis man ikke har lektier for, så skal man læse i en bog, som man kan låne fra skolens bibliotek. Når der er lektietime, skal man være på eget værelse eller i lektiecafeen.

Aftenaktiviteter

Efter lektietimen er der fri mulighed for at lave ting på skolen. Nogle aftener arrangerer eleverne fodbold, håndbold eller pool for alle. Ellers er der hygge på værelserne og i hyggekrogene.

Nogle aftener er der skal-arrangementer. Det kan være foredrag af forskellige art: standup, sikker trafik, sexologer, forfattere, politikere og sportsfolk. Andre gange er der koncerter, temafester, spøgelseshus eller skattejagt.

Aftenkaffen
Aftenskaffen er fra 21.15 til 21.30. Til aftenkaffen er det forskelligt, hvad vi får. Nogle gange får vi kage, andre gange boller eller knækbrød.

Værtsgruppe

Værtsgruppen sørger for at skolen kommer til at se pæn ud efter en hel dag med fuld energi. Klokken 21.55 skal hele værtsgruppen møder på lærerværelset så de samlet kan gå i gang. Værtsgruppen skifter fra uge til uge.

Godnat og på værelserne
Vi gør os klar til vi skal sove allerede 21.50 med at sige godnat til hinanden, hente vand og børste tænder. Klokken 22.00 skal man være på sit eget værelse. Når klokken er 22.30 kommer der en vagtlærer kommer rundt og siger godnat og ser om alle er på deres værelser. Lyset og computer skal være slukket kl. 22.30.

 


Nørbæk Efterskole