ElevPC

Står du og skal ud og købe ny PC?

Da vi primært benytter programmet CD-ORD i undervisningen, vil vi helst at eleven har en Windows PC. Hvis man allerede har købt en MacBook eller en Chromebook, findes der også alternativer til CD-ORD. Men i skrivende stund er dette program/App (Intowords) ikke fyldestgørende og er ikke på niveau med CD-ORD. Så hvis i alligevel vælger at benytte disse, er det begrænset, hvad den enkelte underviser kan være behjælpelig med i undervisningen, når det kommer til IT hjælpemiddel specifik gennemgang og undervisning.

 

Er du usikker på hvilke krav vi har til elevernes PC?

Står I og skal købe ny PC, vil vi først og fremmest anbefale, at man ikke køber en “billig” PC, da de programmer, vi benytter i undervisningen, kræver en del af maskinen.

Så en god tommelfingerregel er en Windows 10 PC i prisklassen 4000-5000 kr.

Vi har gode erfaringer med PC’er af mærket ACER i denne prisklasse.

Dog skal dette betragtes som anvisende.

Man kan ofte får en PC til en bedre pris, ved at købe hos en online forhandler såsom www.pc-lager.dk

Derudover skal maskinen være udstyret med et fungerende antivirus program

Antivirus programmer finder i mange afskygninger og prisklasser.

På skolen har vi gode erfaringer med antivirus programmet ESET NOD32. Dette program giver en proaktiv og effektiv beskyttelse og gør samtidigt ikke maskinen langsom. Derudover er den prismæssigt også til at overkomme. Du kan læse mere om programmet her

 

Man kan også få antivirus programmer der er gratis, men det er vores erfaring at beskyttelsen så også er mangelfuld og man er derfor ikke særlig godt sikret i mod virusser.

Vi anbefaler, at man ikke køber/benytter følgende antivirus programmer: Norton antivirus, Bullguard antivirus samt Mcafee antivirus, da disse er både dyre og gør maskinen langsom. Det er selvfølgelig helt op til jer, hvad I ønsker at benytte til beskyttelse af maskinen.

 

  • Vi benytter primært internet browseren Chrome i undervisningen
  • PC’en skal også have mindst 20% af maskinens harddisk tilgængelig
  • I behøver ikke gå ud og købe Office pakken, da skolen har en aftale med Microsoft og installere office 2016 på elevernes maskiner helt gratis

Vi opsætter også elev printer, diverse software og hjælper generelt med at vedligeholde og fejlsøge på elevernes PC’er.

 

Dog er det elevens ansvar at have en fungerende PC tilgængelig i undervisning.

 

Såfremt du har spørgsmål eller lignende, er du velkommen til at kontakte skolens IT-ansvarlige på mail: IT@n-efterskole.dk

 

Mvh. IT Kontoret


Nørbæk Efterskole