Parkour er som disciplin braget frem i det danske bybillede. Kort fortalt går det ud på at tilpasse sin fremdrift til det miljø, man bevæger sig i. Den mulige og mest direkte vej fra punkt A til punkt B, hvor du springer, kravler, løber og glider uden at gå i stå. Nøgleord for en god parkourudøver er hurtighed, effektivitet og flow. Disciplinen er lige så åndelig som den er fysisk, for der ligger selv- og verdensforståelse i den filosofi, som den udspringer fra. Derfor er undervisningen præget både at den fysiske udøvelse, men også af viden om baggrunden for udviklingen af sporten og hvordan mange bruger den som et værktøj til at være i balance med sig selv og sine omgivelser.