Marksten behøver ikke være kedelige, for under overfladen gemmer de på dit kunstværk. Med hammer, mejsel, vinkelsliber, polergrej og en masse sikkerhedsudstyr, bliver det din opgave at finde din idé i de hjembragte marksten. Vi fremtryller de smukkeste skulpturer, husnumre, runer, kinesiske tegn, vandkunst, fuglebade og hvad du ellers ser i stenen.
Vi arbejder med kontrasten mellem ru, matte og glatte overflader.
Der vil blive lagt vægt på, at de kreative ideer skal komme fra eleven selv, og der vil blive undervist i nødvendigheden af, at sikkerhedsudstyret er i orden og bliver brugt korrekt.
Slutresultatet udstilles i en kortere periode på skolen, før eleverne må tage dem med hjem.