Her er der god mulighed for at få et forspring, hvis du påtænker at starte på teknisk skole, når du er færdig på Nørbæk Efterskole. Vores undervisningsmateriale er nemlig baseret på erhvervsskolernes grundtrin, så du får fuldt ud fornemmelsen af faget og de færdigheder, du opbygger.
Så godt som alle produktionsvirksomheder benytter tekniske tegnere, når der skal bruges arbejdstegner enten i produktionen eller ude hos kunderne. LEGO bruger dem eksempelvis til at synliggøre, hvordan produkterne samles i brugsanvisningen. Har du nogensinde købt et IKEA-møbel, har du også set, hvordan en teknisk tegner har gjort samlingen mulig for brugeren.
Så hvis du vil gøre kontur, skravering, målelinjer, hovedlinealer og skråplader til en del af din hverdag og fremtid, kan du tage det første tilløb her.