Ved Nørbæk Efterskole er der også mulighed for at arbejde med tekstiler. Vi starter med de grundlæggende teknikker i faget, men du får hurtigt mulighed for at arbejde med tekstiler på mange måder. Du kan enten arbejde efter inspiration fra vores projekter, eller du kan komme med dine egne idéer, som vi lægger en plan for at føre ud i livet.
Blandt de færdigheder, du kan lære, er stofmaling, broderi, patchwork, maskinsyning, hækling, filtning og meget andet. Der er i hvert fald rigeligt med muligheder, for at skabe dine helt egne designs på nye, spændende måder.